Helsingør

Kulturværftet

Et moderne kulturmekka på 13.000 m2 – beliggende på kanten af Øresund og midt i et historisk område. På Kulturværftet finder du Nordsjællands største scene, spændende design i interiør og udsmykning samt alsidige faciliteter til såvel møde som fest.

Kulturværftet består af to scener, udstillingsrum, værftsmuseum, spisehus, syv mødelokaler og et stort, nyskabende bibliotek. Toldkammeret, som organisatorisk hører sammen med Kulturværftet, råder over to sale, en café samt et børnekulturcenter.

De to huse byder på masser af oplevelser – alt fra de lokale talenter, over de største stjerner i Danmark til internationale navne i verdensklasse. Kulturværftet og Toldkammeret er både faciliterende, producerende og co-producerende og har udviklet en række programformater, herunder festivalerne Knejpe og Click, som henholdsvis er en festival, der turnerer på byens værtshuse med musik fra hele verden, og en new media art-festival, som byder på et spændende internationalt program og nogle af de største navne inden for bl.a. electronica og digital kunst.

Allégade 2
3000 Helsingør

Store Scene

1200 stående, 520 siddende og 400 spisende gæster

Lille Scene

150 stående og 120 siddende

Store Sal Toldkammeret

500 stående og 136 siddende