Sønderborg

Alsion

Koncertsalen Alsion i Sønderborg er en af Europas bedste koncertsale til klassisk musik i sin størrelse. Internationale kritikere og klassiske kunstnere og musikere fra hele verden roser især salens akustik til både koncerter og til musikoptagelser.

Koncertsalen Alsion fungerer også som hjemsted for regionens største kulturinstitution, Sønderjyllands Symfoniorkester. Det er dog ikke kun den symfoniske musik, der har fået optimale rammer. Der er i koncertsalen integreret akustikregulerende foranstaltninger, som sammen med moderne AV-udstyr gør salen velegnet til stort set alle teater- og musikgenrer, ligesom salen også flittigt benyttes til større konferencer. Eksempler på store arrangementer er de to første CSR Awards og Kronprinsparrets Priser.

Koncertsalen Alsion kan rumme publikum på op til 993 personer alt efter scenens størrelse og brug af orkestergrav.De rene linjer og det stilfulde materialevalg får Koncertsalen Alsion til at fremstå som en arkitektonisk, stilren perle, der med en publikumsfoyer udsmykket af Olafur Eliassons ”Music wall” sætter fokus på den totale publikumsoplevelse.

Alsion 2
6400 Sønderborg
T: 65 50 80 80

Koncertsalen Alsion

Stole: 999/ 917/ 827/ 671
Prosceniums bredde: 12 m
Scene bredde: 20 m
Scene dybde: 6/9/12 m
Scene højde: 8 m